Nyhedsbrev
Cuvée “Saint Valentin” Se fuld størrelse

Cuvée “Saint Valentin”

Vin er lagret på egetræ og har fået 2 stjerner i Guide Hachette des Vins, og guldmedalje i Lirac Cuvée ”Saint Valentin”

Flere detaljer

  • Rødvin

DKK 138,00

Cuvée Saint Valentin er en Lirac produceret af Vignerons de Roquemaure i Rhone.

Druerne er Grenache, Syrah og Mourvédre, - 40% af den fyldige Grenache, 40% af den stærke Syrah og afrundet med 20% af den robuste Mourvédre, hvilket udgør produktionen af denne fine vin. 

Bouqueen er vidunderlig bærrig – især fornemmes kirsebær, der delikat strejfes af lidt peber og lakrids. Smagen er indbydende og fyldig med et væld af modne frugtnuancer, der på det nærmeste kæler for ganen. Eftersmagen er meget lang og elegant krydret. 

50-60% af vinen er lagret på egetræsfade og de resterende 40-50% er lagret på stålfade. Vinen fik guldmedalje i Paris og opnåede 2 stjerner i Guide Hachettes du Vins både i 2008 og 2009. 

Vignerons de Roquemaure ligger 10 kilometer fra Chateneuf-du-Pape. Markerne ligger klods op af Chateneuf-du-Pape, - blot på den anden side af Rhonefloden. Vinen er dyrket på stenet jord, hvor stenene opsamler solens varme om dagen og afgiver varmen om natten. 

Druerne er håndplukkede på den gamle jord med de 40 år gamle vinstokke, som kun giver lavt høstudbytte. Under stenene er jorden ler og kalksten. Macerationen, - udblødningen – er sket over 3 uger.

Cuvée Saint Valentin er præget af frugtsyre og fylde. Derfor kan vinen nydes alene, men også til stegt kylling, and, gås, fuglevildt, kalvekød, oksekød, dyrevildt og lam. 

God fornøjelse!